
Årets Tegne-NinjaDen fornemste pris ved Danmarksmesterskaberne i tegning.Som deltager i Årets Tegne-Ninja skal du konkurrere i flere forskellige tegnediscipliner. Afhængig af alder dyster du inden for 5 eller 7 tegnediscipliner i løbet af bare en dag. Det er selvfølgelig anderledes og mere krævende end at stille op i en disciplin, men det er stadig sjovt. Hvis du vil deltage i denne disciplin, skal du gøre følgende: De 9-13 årige. Du skal tegne hjemmeopgaverne til 5 discipliner og sende dem ind i samme kuvert. Tegn med tape kan sendes som foto pr. mail. Disciplinerne er: Tegnecollage, Tegn som DU vil, Tegn med Cirkler og Ovaler, Tegn med Tape og Tegn på Computer. De 14-17 årige. Du skal tegne hjemmeopgaverne til 7 discipliner og sende dem ind i samme kuvert. Tegn med tape kan sendes som foto pr. mail. Disciplinerne er: Tegnecollage, Tegn som DU vil, Tegn med Cirkler og Ovaler, Tegn med Tape, Klassisk Tegning, Tegn på Computer og Arkitektur. Der udtages 4 deltagere pr. aldersgruppe, og der kåres en samlet vinder i hver gruppe. |