Workshops for lærer

Tegnefestival står bag to lærerworkshops
4.-5. december, fredag kl. 16-20 og lørdag kl. 10-16, Toldkammeret i Helsingør og
29.-30. januar 2010, fredag kl. 16-20 og lørdag kl. 10-16, Billedskolen på Horsens Kunstmuseum

Lærerworkshoppen er gratis. Vi fordeler pladserne efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding senest søndagen inden kursets start


Lærerworkshop med fokus på tegnefaget
For billedkunstlærere og undervisere på billedskoler

Tegning er et sprog. Og som undervisere i billedkunst er det vores opgave at synliggøre de uendeligt mange muligheder, som tegnefaget rummer. Det gælder synliggørelse i forhold til børnene, hvor vi er stærkt hjulpet på vej af børnene selv. Langt større bliver udfordringen, når det gælder synliggørelse af tegnefaget over for samfundet.

Det har længe været tendensen, at de kreative fag på landets grundskoler, gymnasier o.lign. har måtte vige pladsen til fordel for boglighed og besparelse. Det er efter min bedste og triste overbevisning, at denne orientering væk fra det kreative har store omkostninger, både for mennesker og for samfund.

Den tese danner afsæt for workshoppen. Det, vi skal beskæftige os med i teoretisk sammenhæng, er spørgsmålet: hvad kan vi som undervisere og ambassadører for de bildende fag gøre for at ændre tesen. Hvad kan vi gøre for at sparke tegnefaget ind i samfundets bevidsthed som et fag omgærdet af seriøsitet, faglighed og respekt.
I praksis vil workshoppen viderebringe nogle praktisk anvendelige tegneværktøjer og –metoder, som gør eleverne i stand til selv at videreudvikle deres tegnekompetencer. Det handler om at genaktivere det ekspressive og kreative sprog hos børn og unge. At få dem til at forstå hvornår de tegner for de kunstneriske kvaliteters skyld, og hvornår de arbejder med tegningen som kommunikation. Desuden er det ønsket, at eleverne får kendskab til at arbejde med tegning som et arbejdsredskab i forhold til designprocesser, bedre tegneserietegninger m.m.

Jeg arbejder ud fra teorien om Det tabte Billedsprog, som I kan læse mere om på: Billedskolenhorsens.dk.
Se mere om hele vores Tegnefestival i Horsens her på siden.

Der vil i workshoppen udelukkende blive arbejdet med blyantstegning, og hovedsagelig som tegning via videostills og transparenter.

Print tilmeldingsblanket her.



prikker
Her kan du se vores kursusflyer forår 2010.




















FORPLEJNING
Til begge kurser kan der
forudbestilles forplejningspakker til kun 275 kr. Læs mere på tilmeldingsblanketten.